Artiklen definerer Kendo samt angiver den historiske opposition til sportskendo.

Læs mere om Kendo fra Tokugawa-perioden kan findes ved at følge linket Kendo.

                                                                           




















Træsnit af Sakuragawa Horimasa der illustrerer Kendo i Tokugawa-perioden.

KENDO DEFINITION

Kendo (剣道) betyder 'sværdets vej'. Definitionen på Kendo er knyttet til en referenceramme, hvor formål og metodik bliver afgørende for, hvorvidt Kendo trænes på baggrund af tradition eller modernisme.

Referencerammen adskiller sig grundlæggende fra hinanden, eftersom den klassiske Kendo fra Tokugawa-perioden (1603-1868) var baseret på den ældste budo-form, 'kobudo', mens den moderne budo-form, shin-budo, blev udviklet efter Tokugawa-perioden. Formålene mellem den klassiske Kendo i Tokugawa-perioden og den moderne kendo er forskellige. På grund af de forskellige formål er metoden (budo-formen) til at lære Kendo også forskellige mellem disse Kendo former.

I Tokugawa-perioden blev Kendo (剣道) praktiseret ved lokale autonome enheder med hver deres tradition (dento).

Indholdet af Kobudo bestod af følgende i prioriteret rækkefølge: (1) Moral, (2) disciplin, (3) æstetisk form.

Begrebet budo dækker over begreberne bu, der betyder 'militære anliggender, våben, tapperhed og krigsevne', mens do (eller 'michi') betyder 'sti' eller 'vej'.

Våbentyper der blev anvendt i forbindelse med den klassiske Kendo var bokken (solidt træsværd), katana (samurai-sværd) og shinai (bambussværd). Supplerende forklaring på den klassiske Kendo fra Tokugawa-perioden, kan læses i artiklen Kendo fra Tokugawa-perioden.

I Tokugawa-perioden var den klassiske Kendo kata (træning med bokken eller katana (samuraisværd)) et produkt af samurai erfaringer og traditioner. Substansen til den feudale samurai bliver blandt andet bevaret gennem kata. Yderligere historisk beskrivelse af Kendo kata kan læses i artiklen Kendo Kata.

Sport (konkurrence) er ukendt inden for Kobudo. Den interessede læser kan læse mere om dette forhold i fx Modern Bujutsu and Budo af Draeger, Donn F., siderne 55, 100, 103-105.

Endvidere beskriver Sahashi Shigeru i sin bog Shin no Budo fra 1972, citat:
"Ganske få japanere er klar over, hvad budo egentlig er...Budo er ikke sport. Budo hviler i bu..."

Draeger delte delvis Sahashi Shigerus betragtning, fordi den form for budo som Sahashi Shigeru henviser til, er den gamle form for budo, kaldet kobudo (eksisterede i Tokugawa-perioden). Den moderne budo (skabt efter Tokugawa-perioden), kaldet shin-budo eller gendai budo, har netop fokus på værdier som sport.

Den form for budo der i slutningen af Tokugawa-perioden førte til den moderne kendo var ikke kobudo, men gik under betegnelsen den 'nye vej'.

Imidlertid eksisterer der stadigvæk grupper i og uden for Japan, der har interesse i at beskytte det gamle budo system, kobudo, inden for Kendo.

 

Litteratur

Draeger, Donn F. (1973) Classical Bujutsu. Weatherhill. New York.
Draeger, Donn F. (1974) Classical Budo. Weatherhill. New York.
Draeger, Donn F. (1974) Modern Bujutsu and Budo. Weatherhill. New York.